mandag den 14. maj 2012

NatTid

Om natten har jeg lyst til at hviske "byen sover", og kærligt vugge hele byen i søvn, i smug.
butikkerne er lukket og låst. og metroen kører hvert halve år..
men vigtigst af alt, så er der lagt en dæmper på den altid travle og pulserende by.
Om natten kan man høre når et vindue åbnes og en sirene i ny og næ suser forbi.
Så snart det er over midnat så laver jeg en kop the og sætter mig i vindueskarmen, kigger ud over tagene og røgen fra skorstenene og min egen cigaret.
Om natten er alt tilladt, for der er ikke nogen der kigger, eller lytter.
Gaden føles som et eventyr, og lygtepælene er vendepunkter i historien.
jeg ville ønske at jeg kunne se byen oppe fra om natten..svæve over bilerne der kører på vejene og neon lyset på toppen af bygningerne, s-toget der når endestationen og graffiti maleren der kigger sig over skulderen.
Jeg forstår ikke at folk forbinder nat med fare, blot fordi at uhyrer kan gemme sig i mørket...
i så fald, så vil de uhyrer stadig være ude når det bliver lyst igen..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar